Hvorfor kan min krop aldrig blive god nok?

Mange — ikke mindst de, der identificerer sig som kvinder — kender til konstant at gå rundt med følelsen af, at deres kroppe aldrig vil være gode nok, som de er. Det skyldes blandt andet, at vi ikke længere skelner mellem skønhed og sundhed i vores forståelse af den kvindelige krop.

Maia Norstved Skøtt

Illustration: Maia Norstved Skøtt

Vi lever i dag i et kapitalistisk konkurrencepræget samfund, hvor mennesket hele tiden kan optimere sig selv, både sin sundhed og sin skønhed, og hvor optimeringen ikke blot er en mulighed, men også et krav. Hvis ikke du følger med strømmen, er du en normafviger; en der ikke kan kontrollere sig selv og sin lyst til chokolade. Så er du den der bør skamme sig og indse, at hvis du ikke straks makker ret, indordner dig og begynder på broccoli-kuren fra i morgen, vil du miste al kontrol over dig selv, din vægt og dit liv; du vil ende som et ulykkeligt menneske. Det er i hvert fald det, vi går rundt og fortæller os selv, fordi vores kroppe er blevet et statussymbol; det som vi viser frem i sociale interaktioner. Vi gør vores kroppe til objekter for andres vurdering af os selv som mennesker. Gennem mit speciale Kvindekroppens udskamning — en kvalitativ undersøgelse af skam og frygt blandt kvinder, der er baseret på sociologisk teori og bygger på interviews med en gruppe kvinder i Danmark i alderen 20–35 år uden børn, fandt jeg frem til, at menneskekroppen ikke blot vurderes af andre, men at den også bliver årsag til selvhad, skam og frygt i individets forsøg på at passe ind og blive elsket.

Alle voksne mennesker ved, at skønhedsindustrien er proppet med idealer for den kvindelige krop, som ingen kan eller bør kunne opnå. Disse idealer bliver brugt til salg af produkter, som vi som forbrugere skal tro på har en gavnlig effekt, så vi kan blive tyndere eller mere attraktive, få pænere hud og derigennem et lykkeligt liv. På trods af vores generelle bevidsthed om denne salgsmetode formår vi stadig ikke at lukke lighedstegnet mellem skønhed og lykke ude af vores valg i hverdagen. Hvad endnu værre er, lader vi skønhedens uopnåelige mål influere, hvordan vi forholder os til sundhed, hvilket rykker grænsen for hvornår individet ser sig selv som god nok. Du kan ikke længere være glad for dig selv med et såkaldt normalvægtigt BMI, fordi din mave ikke er lige så tynd eller lige så hård som den på kvinden på fitness-reklamerne. Flere kvinder jeg talte med udviste, hvad man kalder narcissistisk skam. Når de redigerede egne billeder på bl.a. Instagram og Facebook i håb om at leve op til gængse skønhedsidealer, var det med til at fordreje, hvordan de så sig selv og dermed også til at forvolde smerte og skam i mødet med deres faktiske jeg i spejlet. De kunne alle sammen fortælle historien om den lykkelige, tynde kvinde, uden at nogle af dem kunne identificere sig med hende.

Hvis vi ser nærmere på, hvordan dette påvirker vores forhold til sundhed, skal vi dykke længere ned i hvordan vi forholder os til vægt, og især overvægt. Overvægt betragtes som det afvigende, det farlige og det uønskede. Overvægt er grund til, at man bliver mobbet som barn og diskrimineret som voksen. Det danske samfund er i dag blevet så bange for overvægtens eksistens, at en simpel vægtøgning for den enkelte kan blive sidestillet med en ødelæggelse af resten af livet. De kvinder jeg talte med fremstillede vægtøgning som et tab af kontrol, der ville medføre et ustyrligt indtag af slik og usund mad og resultere i et ulykkeligt liv. Et menneskes vægt kan variere op og ned, men mange af mine informanter så vægtøgningen som et point of no return, der ville have konsekvenser for resten af deres liv. Selvom denne udbredte følelse af frygt er irrationel set fra et sundhedsmæssigt perspektiv, kan den forklares gennem foreningen af skønhed og sundhed. Når parametrene for om du er sund ikke længere er determineret af om din krop fungerer fysisk, men i stedet er blevet påduttet skønhedsbegrebets irrationelle objektivisering af kroppen som noget der skal begæres, samtidig med at fitness og sixpacks er blevet en del af skønhedsindustriens ideal for lækkerhed, er det ikke underligt, at individer går rundt og føler både skam og frygt i forhold til egen krop. På nuværende tidspunkt står det så galt til, at denne skam over egen krop risikerer at medføre, at individet udvikler selvhad. Et selvhad der blandt mine informanter kom til udtryk ved, at en af kvinderne ikke kunne få sig selv til at røre ved huden på sin egen mave, og at en anden ikke kunne se sig selv i spejlet uden tøj på uden at væmmes over at se sin egen krop. Foreningen af skønhed og sundhed er derfor ikke kun misvisende for måden vi forholder os til kroppen på, men kan også have en direkte destruktiv effekt på menneskers velvære.

Derfor er det vigtigt, at følelserne af skam og frygt ikke blot afskrives som ren og skær forfængelighed, men anerkendes som emotionel smerte og som resultatet af et strukturelt problem i samfundet. Siden skønhed og sundhed ikke er afkoblet i de flestes hovedet, bliver spørgsmålet om den enkeltes (følelse af) skønhed samtidig et mere essentielt spørgsmål om at blive accepteret som et funktionelt og ligeværdigt medlem af samfundet. Når skønhedsindustriens forskruede idealer sammenfiltres med sundhedsidealets dominerende magtposition, risikerer man at udvikle had til og afkobling fra egen krop. Det rammer alle, men i særlig grad kvinder, hvis kroppe er genstand for strengere regulering i vores samfund — som i alle patriarkalske samfund. Derfor bør man i mødet med et individ, der taler dårligt om egen krop, hverken rulle med øjnene eller afskrive vedkommende som tabt for kropspositivismen og en dårlig feminist. I stedet bør man konfrontere det individ med, hvorfor hun tænker som hun gør og bid for bid bidrage til at adskille skønhed og sundhed fra hinanden i vores fælles bevidsthed. Uanset om man er enig i måden sundhed forstås på i det danske sundhedsvæsen i dag, vil en afkobling af sundhed fra skønhed være essentiel for, at vi som mennesker og samfund skal kunne forholde os til vores egne kroppe uden skam og frygt.

Teksten bygger på Maia Norstved Skøtts speciale Kvindekroppens udskamning — en kvalitativ undersøgelse af skam og frygt blandt kvinder, Sociologisk Institut ved Københavns Universitet