Introduktion til affektteori

Hvad er affekt? Er det ensbetydende med følelser? Og hvorfor er det interessant at beskæftige sig med?

Marie Storm Dalby, Morten Grimstrup og Michala Hvidt Breengaard

Affektteori er ikke noget nyt, men har fået særlig akademisk opmærksomhed gennem de seneste år. Denne artikel er ment som en lille, overskuelig læserguide og introduktion til affektteori som forskningsfelt, med særlig fokus på de seneste års udgivelser. Vi forsøger ikke at fremskrive en kanon, selvom det er svært uundgåeligt, og det skal indledningsvist udtrykkeligt nævnes, at affektteori udgør et bredt og rigt felt. De fremhævede værker og den strukturering af feltet, som vi tilbyder, har dog været hjælpsomme i vores egne, nylige, studier i affektteori.

En strukturering af forskningsfeltet

Mons Bissenbakker, lektor på Københavns Universitet, og en af Danmarks absolut førende forskere inden for affekt- og queerteori, står for Center for Kønsforsknings kursus Følelsernes Politik, der har været til stor inspiration for denne artikel. Han har desuden skrevet en utrolig præcis artikel om forskningsfeltet, ”I Affekt”, som varmt kan anbefales til dem, der ønsker et solidt, detaljeret overblik. Som Bissenbakker pointerer i sin artikel, er én mulig måde at strukturere de mange værker og teoretikere inden for affektteori at opdele dem i to retninger: dem der skelner mellem affekt og følelse, og dem der ikke gør.

Blandt de førstnævnte er Brian Massumi en central teoretiker, hvis værker undersøger affekt som et slags flydende, uddifferentieret reservoir, og følelser som en efterfølgende sproglig og social strukturering. Affekt er den intensitet vi kropsligt oplever, inden vi sprogligt skelner mellem for eksempel ‘had’ og ‘vrede’. Det er denne ‘sump’ af flydende affekt, han interesserer sig for, fremfor de specifikke, fastfrosne ‘følelser’.

Overfor dette finder vi de queerfeministiske teoretikere, som f.eks Sara Ahmed, der ikke er interesseret i at opretholde dette klare skel (om hvor affekt slutter og følelser begynder). Denne skelnen kritiseres ud fra det standpunkt, at vi aldrig kan have direkte adgang til det før-sproglige og før-sociale (dvs. ‘sumpen’ af affekt) — hvorfor en skelnen bliver problematisk. Disse teoretikere er mindre interesserede i, hvad affekt/følelser er, og mere interesserede i, hvad affekt/følelser gør. Følelser ses som politiserede, som del af en særlig kulturel kontekst, som politisk mobiliserende, og som en mulig oprørsposition, da de historisk har været del af den kønnede opdeling fakta/følelse.

I stedet kan interessante spørgsmål for feministiske affektteoretikere lyde: Hvad gør følelser i politiske sager? Hvordan interagerer følelser med sociale kategorier, f.eks køn og race? Hvem ekskluderes af følelser? Hvornår kan følelser åbne op for normkritisk aktivisme, og hvornår bliver det norm-gentagende? Man er ikke interesseret i en tænkning, som negligerer følelser for at ophøje betydningen af affekt — måske er det netop karakteristisk for feministisk og queer tænkning at gå imod sådanne hierarkiseringer i vores begrebsverden.

Skam og queer

En følelse/affekt, der har været særligt fokus på, er skam. Skam har muligvis vakt interesse af flere grunde, men ikke utænkeligt af særligt disse årsager: Traditionelt tilhører skam kategorien af ‘negative følelser’, skam har en speciel historie blandt queer personer, og endelig er skam en følelse, der tydeligt mærkes på kroppen som ubehag, samtidig med at den unægteligt er kulturelt og socialt betinget — og dermed ikke nemt kan kategoriseres som enten kultur eller krop.

Eve K. Sedgwick har i ”Shame and performativity” beskæftiget sig med skam som et eksistentielt livsvilkår og rejser, lidt provokerende, spørgsmålet: Hvis skam fungerer således, at du gennem sproget skammes hen til et sted uden for det normative, er det, læst i forlængelse af queerteori, så ikke paradoksalt at ville af med skammen?

Sedgwick mener, at skam har potentiale som aktivistisk strategi — ikke alene på grund af det anti-normative potentiale, men også som løsning på spørgsmålet om, hvordan man praktiserer aktivisme, når man som queer aktivist fører en slags anti-identitetspolitik. Her er skambevidsthed og skamkreativitet en mulighed, mener Sedgwick, da skam som noget smittende og identitets-spørgende kan skabe fællesskaber, der ikke bunder i specifikke essenser. Som konkret eksempel for skamdebatten kan nævnes Pride Paraden, der længe har været omdiskuteret i forhold til dens potentielt normative agenda. Ét muligt standpunkt i skamdebatten er således, at “gay shame” er vigtigt at holde fast i, da “gay pride” er blevet så institutionaliseret, at visse ting ikke kan rummes, og det banebrydende viger for social konformitet — da bør vi i stedet holde fast i skammens transformative energier.

Sara Ahmed

En af de absolut vigtigste teoretikere indenfor affektstudier i nyere tid er Sara Ahmed, professor indenfor ‘Race and Cultural Studies’ på Goldsmiths, University of London. Hun har udgivet utallige artikler og syv bøger, hvor flere beskæftiger sig mere eller mindre eksplicit med følelser.

Det med tiden mest benyttede af hendes værker er bogen “The Cultural Politics of Emotion” fra 2004, hvor følelserne smerte, had, frygt, afsky, skam og kærlighed bliver genstand for grundige, samfundskritiske undersøgelser. Ikke for at afklare, hvad disse følelser er, hvad de består af, men for at synliggøre deres kulturelle, fænomenologiske og politiske virke. Det er især i relation til nationer og disses borgere, hvor følelser er blevet italesat og udtrykt på måder, hvor ikke alle kan tage del i disse følte fællesskab. Skam over en nations handlinger kan virke opbyggende for en majoritets nationalfølelse, had til en minoritet kan forklædes som kærlighed til en nation, frygt for global terrorisme kan medføre tryghed ved nogle kroppe og racistisk afsky for andre.

I bogen “The Promise of Happiness” fra 2010 står lykke for skud, og endnu en gang har vi at gøre med en følelse, som ikke lever op til dens umiddelbare gode og uskyldige medbetydninger. Lykke kan ligeså vel bruges som politisk værktøj til at retfærdiggøre undertrykkelse og forhandle sociale normer og menneskelige værdier. En figur, der går igen hos Ahmed, som hun også selv identificerer sig med, er den feministiske killjoy — ‘glædesdræberen’, en position der påtager sig ubehag, f.eks ved at påpege racistiske bemærkninger ved middagsbordet. Hendes blog http://feministkilljoys.com/ udforsker denne figurs politiske potentiale og frustrerende position i det vestlige samfund i almindelighed og indenfor den akademiske verden af hvidhed og maskulin dominans. Hun uddyber killjoy-figuren på hendes første blogindlæg her.

Ahmed har desuden været vigtig i skamdebatten. Den position vi før beskrev, der ser skam som et muligt fællesskab, har Ahmed, blandt andre, påpeget ikke er helt uproblematisk. Et af hendes mest benyttede begreber er ‘klistren’. Følelser klistrer til visse grupper af mennesker mere end andre. At kunne sige ‘ja tak’ til skam, betyder implicit at man kan sige ‘nej tak’. Og dette, pointerer Ahmed, er ikke altid muligt, da skam klistrer til nogle, særligt skamtilbøjelige, kroppe, der groft sagt, derfor ikke kan undslippe den.

Den affektive vending

I den nyligt udkomne anden udgivelse af Ahmeds “The Cultural Politics of Emotion” kommenterer hun i et efterskrift, hvordan bogen er blevet indlæst som en del af den affektive vending. Hun har det tilsyneladende ambivalent med brugen af ordet ‘vending’, da det kan signalere, at vi vender os hen mod noget og væk fra noget andet. Hen mod affektstudier og væk fra feministiske og queer studier. Eller hen mod affekt og væk fra følelser.

Affektteori har haft en kæmpe indflydelse på, hvordan man arbejder akademisk inden for kønsforskning. At tage følelser alvorligt og inddrage dem i forskningen kan ikke længere blot forkastes som uvidenskabeligt — affektteori har givet os værktøjerne til at gøre op med fornuftens (logos) privilegie over følelser (patos). Dette opgør vender ikke feministisk og queer tænkning ryggen, det intensiverer snarere kampen.

Er du blevet mere nysgerrig på affekt, så har vi snust os frem til nedenstående universitetskurser, som helt eller delvist beskæftiger sig med affektteori:

Følelsernes Politik

[Kulturteori](http://kurser.ku.dk/course/hlv%C3%8500411u/2014-2015%20(Det Åbne Universitet))

Litteraturvidenskab: Kulturteori

Afskyens politik: fra aversion til dehumanisering

Identitet, diskurs- og emotionsanalyse (tilføjet december 2015)

Friktions læseliste/anbefalinger til affektteori

Generelt:

Ahmed, S. 2004: The Cultural Politics of Emotions. Edinburgh: Edinburgh University Press.

Al-Samman, H. & El-Ariss, T. 2013: Queer Affects: Introduction, i: International Journal of Middle East Studies 45(02): 205–209.

Bissenbakker, M. & Nebeling, M. 2012: I Affekt: Skam, Frygt og Jubel som Analysestrategi http://koensforskning.ku.dk/nyeudgivelser/varia/Iaffekt_-_Ny.pdf.

Clough, P. & Halley, J. 2007: The Affective Turn: Theorizing the Social. Duke University Press, Durham.

Gregg, M. & Seigworth, G. 2010: The Affect Theory Reader. Duke University Press, Durham.

Hemmings, C. 2005: Invoking Affect: Cultural Theory and the Ontological Turn, i: Cultural Studies 19(5): 548–567.

Koivunen, A. 2010: ‘An Affective Turn? Reimagining the Subject of Feminist Theory’, in Working with Affect in Feminist Readings. Disturbing Differences, ed. Marianne Liljeström and Susanna Paasonen. London: Routledge.

Kvinder, Køn & Forskning 3–4 2013: Affekt og følelse — se fx ”Drejninger og dissonanser — En samtale om affekt” mellem Mathias Danbolt, Christina Hee Pedersen og Dorthe Staunæs om affektive drejninger og perspektiver i affektforskning.

Massumi, B. 2002: Parables for the Virtual. Movement, Affect, Sensation. Durham and London: Duke University Press.

Massumi, B. 1995: The Autonomy of Affect, i: Cultural Critique 31:83: 83–109.

Pedwell, C. & Whitehead, A. 2012: Affecting Feminism: Questions of Feeling in Feminist Theory, i: Feminist Theory 13(2): 115–129.

Sedgwick, E. 2003: Touching Feeling. Affect, Pedagogy, Performativity (Durham and London: Duke University Press.

White, M. 2008: Critical Compulsions: On the Affective Turn, i: TOPIA: Canadian Journal of Cultural Studies 19: 181–188.

Om skam:

Bissenbakker Frederiksen, M. 2013: I hvert fald ikke i Danmark. Skam som nationalt orienterings- redskab i danske migrationsdebatter, i: Tidskrift för genusvetenskap 2013:1.

Bissenbakker Frederiksen, M. 2013: Krumme tæer. Skam i krydsfeltet mellem queer, feministiske og postkoloniale teorier, i: Kvinder, Køn & Forskning 1, 2013.

Bissenbakker Frederiksen, M. 2012: Shameful Separations and Embarrassing Proximities. Affective Constructions of Political (Il)Legitimacy in the Danish Debate on Prostitution, i: NORA — Nordic Journal of Feminist and Gender Research.

Bjerg, H. & Staunæs, D. 2011: Self-management through shame: Uniting Governmentality studies and the ‘Affective Turn’, i: Ephemera: theory & politics in organizations 11(2): 138–156.

Probyn, E. 2005: Blush: Faces of Shame. University of Minnesota Press. Minneapolis.

Sedgwick, E. 1995: Shame and performativity: Henry James’s New York Edition Prefaces, i: David McWhirter (red.) Henry James’s “ Edition”: The Construction of Authorship. Press.

Sedgwick, E. & Frank, A. (red.) 1995: Shame and Its Sisters: A Silvan Tomkins Reader. Duke University Press.

Staunæs, D. & Bjerg, H. 2011: Anerkendende ledelse og blussende ører, i: Malou Juelskjær, Hanne Knudsen, Justine Grønbæk Pors og Dorthe Staunæs (red.): Ledelse af uddannelse. At lede det potentielle. Samfundslitteratur.

Tomkins, S. 1995: Shame — humiliation and contempt — disgust, i: Sedgwick, E. & Frank, A. (red.): Shame and Its Sisters: A Silvan Tomkins Reader. Duke University Press.

Om kærlighed Myong, L. & Bissenbakker, M. 2013: At genrejse kærligheden — om Nils Malmros’ film Sorg og glæde. Kvinfos Webmagasin. http://webmagasin.kvinfo.dk/artikler/genrejse-kaerligheden-om-nils-malmros-film-sorg-og-glaede

Myong, L. & Bissenbakker, M. 2012: Love Will Keep Us Together: Kærlighed og hvid transracialitet i protester om danske familiesammenføringsregler, i: Tidsskrift for Kjoennsforskning, Vol. 3–4, Nr. 2012.

Myong, L. 2013: Adoption er en kærlighedsøkonomi, i: Asterisk 66.

Om lykke:

Ahmed, S. 2010: The Promises of Happiness. Duke University Press, Durham & London.