Bortført af nisser

Kapitel 1

Bare en lille pige

Der var engang en lille pige der altid havde ønsket at se julemanden. Måske bare en af hans mange nisser. I dag var det første søndag i advent men i stedet for at hygge sig sammen med sin familie sad hun i vindueskarmen på hendes børnehjem og kiggede efter julemanden. Pigen hed Julie men alle på børnehjemmet kaldte hende bare Julle. De andre sad ved morgenbordet og spiste pandekager med marmelade mens de sagde at julemanden ikke fandtes. Julle havde sneget sig ned af trappen for at se hvad de andre lavede men da hun hørte hvad de snakkede om løb hun straks op og satte sig i vindueskarmen. En lille tåre pressede sig frem og den løb ned af hendes kind og endte nede på gulvet. Da den løb ned af hendes kind fik hun kuldegysninger men lod sig ikke mærke med det. Hun vidste bare at julemanden fandtes, men selvom hun kiggede og kiggede kunne hun ikke se ham. Hun håbede at hun så ham snart så hun kunne bevise at han fandtes. I stedet skete det modsatte. Vikaren Mads gik ind i skuret hvor de havde lavede julegaver til hinanden. Men det var ikke Mads der kom ud af skuret, det var julemanden hvis skæg dinglede i en tråd fra øret. Julle vidste ikke om hun stadig skule tro på julemanden eller bare sætte sig ned og hygge med de andre.

Kapitel 2

Så er det sengetid

Mens Julle var faldet i søvn i vindueskarmen løb de andre børn rundt for at finde deres sovepladser. Julle vågnede kl. 3:00 om natten for det der var noget der prikkede hende på skulderen. Hun for op og kiggede rundt men hun kunne ikke se nogen før en pibende stemme sagde “Hej. Kunne du hjælpe mig?”. Julle fik et chok og kiggede ned hvor en mystisk skabning stod. “Øh ja. Hvad skal du have hjælp til” svarede Julle. “Jeg var på vej rundt sammen med min gode ven for at aflevere advents gaver til børnene men Rudolf var lidt klodset så hans ben sad fast i jeres skorsten.” sagde skabningen med et sigende udtryk i ansigtet. Julle blev hjulpet ud på taget hvor en kane stod. Der var bundet 9 rensdyr men den ene havde foden sat sig fast i skovstenen. Julle gik stille hen mod skovstenen for at hjælpe den med at få den ud af skovstenen. “Tak” sagde nisserne i kor og skulle lige til at flyve da Julle kom i tanke om at hun måtte have bevis på hvad hun havde set. “Vent” skreg hun. “Jeg skal lige hente noget bliv her” sagde hun og løb ind for at hente sin mobil. Da hun kom ud var de væk. Hun løb over for at kigge om de var i nærheden men de var væk. Hun satte sig op af skovstenen hvor hun faldt i søvn.

Kapitel 3

Bortført

Da Julle vågnede op lå hun i hendes seng på børnehjemmet med alle børnene kiggende på sig. Mads sagde at alle skulle træde væk fordi hun nok ikke vil have publikum. Mads spurgte hvordan hun havde det. Hun forstod det ikke rigtigt så hun nikkede bare og sagde fint. Alle begyndte at smile igen og en der hed Thilde viste hende ud på badeværelset så hun kunne se sig i spejlet. Hun fik et chok. Hun havde rifter over alt i ansigtet og i panden var et stort blødende sår. Hun kiggede ned af sig selv og så at hendes arm blødte og hendes håndflader havde masser af rifter. Hun gik chokeret tilbage mod hendes seng. Hun blev puttet af Mads og Thilde. Før de gik gav de hende en adventsgave gav Thilde hende en krammer. Lige før Julle faldt i søvn åbnede hun sin adventsgave som var en nisse bamse hun kaldte Ingolf. Hun faldt i søvn lige med det samme bagefter med en pludselig smerte i armen og i hovedet. Da hun faldt i søvn kunne hun selvfølgelig ikke mærke det. Men mens hun lå og sov kom 5 væsner der var lige så høje som en tekande ind og løftede Julle op i en pose hvor hun sov trygt videre.