Pornografi FOR Kvinders Frigørelse

Pornografi var under hård kritik inden for feministiske kredse under de såkaldte sexkrige i 70'erne og 80'erne, og selvsamme debat polariserer i dag stadig den feministiske bevægelse. Den amerikanske feminist og juraprofessor, Catharine MacKinnon, stod i ‘80erne i spidsen for den anti-pornografiske bevægelse. Hendes ideer og argumenter dominerer og definerer stadig den anti-pornografiske bevægelse. Hvis man ser nærmere på nogle af disse argumenter, fremstår en iboende ahistorisk og universel forståelse ikke kun af pornografi, men også af køn og den kvindelige seksuelle lyst. I bedste fald begrænser disse argumenter den kvindelige seksualitet. I værste fald benægter de den helt.

Malise Rosbech

Illustration fra Marquis de Sade, The one hundred and twenty years of Sodom, London, 1990.

Selvom nutidens pornografi kan anses som yderst kvindehadsk, er det vigtigt at huske, at det ikke altid har været sådan. Ved at forstå pornografi i en historisk kontekst, bliver det måske muligt at praktisere en politisk undergravende pornografi som stiler mod kvinders frigørelse og som ikke forbigår deres lyst og seksuelle tilfredsstillelse.

Anti-pornografiens queen bee I Towards a Feminist Theory of the State, 1996, hævder Mackinnon, at pornography, in the feminist view, is a form of forced sex, a practice of sexual politics, an institution of gender inequality. Fra denne teoretiske position argumenterer hun yderligere for, at pornography contributes causally to attitudes and behaviours of violence and discrimination which define the treatment and status of half the population.

For Mackinnon er de dikotomiske kategorier ‘mænd’ og ‘kvinder’ en direkte konsekvens af en arbejdsdeling mellem de to, der understreger en helhed af sociale relationer herunder også seksuel lyst og begær. Forskellen mellem mænd og kvinder og den normative heteroseksualitet, der forbinder de to, skyldes udbyttelse af arbejdskraft: as the organized appropriation of the work of some for the benefits of others defines class, workers, the organized expropriation of the sexuality of some for the use of others defines sex. For Mackinnon er (hetero-)seksualitet i sig selv en form for erotisk dominans og underkastelse.

Pornografi er ifølge Mackinnon ikke blot et konkret eksempel på kvinders undertrykkelse i samfundet, men desuden et medium for ulighed mellem kønnene. Pornografi institutionalizes the sexuality of male supremacy, fusing the erotization of dominance and submission with the social construction of male and female. Pornografi gør kvinder til det, de allerede er per definition.

Det er naturligvis på denne måde, at vi skal forstå hendes andet argument, at pornografi direkte påvirker behandlingen og status af kvinder; pornografi er ikke blot et udtryk for denne ulighed mellem kønnene, men en legitimerende patriarkalsk institution.

Den ahistoriske feminisme Mackinnons syn på pornografi, seksuel lyst og begær er problematisk. Det fører til en ensidig repræsentation af begær, hvor seksualiteten i sig selv er et resultat af mandlig dominans, hvor der ikke er plads til kvinders lyst eller seksuelle tilfredsstillelse. Det begær eller den seksuelle tilfredsstillelse kvinder tror de føler, er blot et produkt af patriarkatet. Ønsket om tilfredsstillelse er ikke blot anti-feministisk, men også underlagt og reproducet af mandlig dominans.

Disse argumenter er ikke så forskellige fra de teorier omkring kvinder, der har understøttet den patriakalske overvågning af kvinders kroppe i århundreder. Det er ikke overraskende, at mange anti-pornografiske feminister har dannet koalitioner med højrefløjen og konservative religiøse bevægelser.

Mackinnon selv var ret ærlig om det her: — the media has been conducting a campaign out of whole cloth about our relationship to conservatives […] We thought someday that would pay off’… Furthermore, WAP (Women Aginst Pornography) was quite willing to accept money from the right wing, considering that they had few options. (http://rapeutation.com/wp-content/uploads/2013/09/AFPdebut9d.pdf)

Denne teori om køn og seksualitet benægter ikke kun kvinders begær og seksualitet, men proklamerer også fundamentalt, reflekteret i pornografi, at mænd altid ytrer et voldeligt begær mod kvinder. I forlængelse af at Mackinnon de-essentialiserer køn ved at hævde, at køn er et samfundsøkonomisk produkt af mandlig dominans, universaliserer og de-historiserer hun samtidig køn og ignorerer dets plasticitet og det komplekse domæne, som det er. Mackinnons generelle forståelse af køn og seksualitet er baseret på nutidens sociale normer i den vestlige kapitalistiske og patriakalske verden og tager hverken hensyn til dets fortid eller fremtid; køn og seksualitet er per definition et produkt af mandlig dominans. I realiteten tingsliggør Mackinnon de selvsamme kategorier, hun forsøger at destruere.

Kønsproduktion i det 21. århundrede Denne ahistoricisme er understøttende for Mackinnons generelle syn på pornografi. Mackinnons argument ignorerer pornografiens historie gennem århundreder og forstår udelukkende porno som en afspejlning af den moderne praksis. Der er ingen tvivl om, at den pornografi som Mackinnon og andre anti-pornografiske feminister refererer til, ofte har været ekstremt voldelig og at pornoindustrien brutalt har udnyttet kvinder; dog kan og bør denne specifikke form for pornografi ikke adskilles fra en konkret analyse af det samfund, hvori den er produceret. Som den britiske forfatter og journalist, Angela Carter, fremfører i The Sadeian Woman, 1979:

Pornographers are the enemies of women only because our contemporary ideology of pornography does not encompass the possibility of change, as if we were the slaves of history and not its makers, as if sexual relations were not necessarily an expression of social relations, as if sex itself were an external fact, one as immutable as the weather creating human practice but never a part of it.

Sadismens feminisme Det kan synes ulogisk, at en feminist kan finde noget af værdi i Marquis de Sades værker, men fra et feministisk synspunkt argumenterer Carter for at de Sade afmystificerer hegemoniske og essentialistiske forestillinger om kvindelig seksualitet og dermed udfordrer den patriarkalske status quo. Carter mener, at de Sades pornografi afslører snarere end skjuler virkeligheden bag ​​seksuelle relationer in the context of an unfree society as the expression of pure tyranny.

Det er netop gennem en historisk tilgang til repræsentationen af ​​seksualitet, at vi kan komme tættere på en forståelse af forbindelsen mellem seksualitet og socio-økonomiske relationer; sexual relations between men and women always render explicit the nature of social relations in the society in which they take place and if described explicitly will form a critique of those relations.

Carter argumenterer yderligere for, at de Sade fremfører en idé om, at pornografi kan bruges til fordel for kvinders frigørelse, idet han opfordrer kvinder til at fuck their way into history and in doing so changing it. For Carter er dette en erkendelse af, at noget pornografi kan fungere som en rehabiliterende samfundskritik og dermed udfordre kvinders undertrykkelse i det kapitalistiske samfund.

Mod en samfundsundergravende pornografi Selvfølgelig er disse ideer ikke nye og pornografi har længe spillet rollen som social kritiker. Under den franske revolution blev pornografien taget i brug for at anspore de fattige til at gøre oprør mod kongehuset. Hundredvis af pjecer blev distribueret, der knyttede sammenhæng mellem degenererede seksuelle aktiviteter og de herskende klassers politiske korruption.

Ligeledes blev græsrodsgruppen Progressiv Politisk Pornografi dannet i Kiev, som en reaktion mod det stalinistiske regime. Her blev pornografi forstået som den bogstavelige udformning af en radikal udfordring af de autoritære og konservative undertrykkende politiske og sociale strukturer.

I begyndelsen af ​​det 21. århundrede er der behov for endnu engang at politisere pornografi. Præcist hvordan politisk undergravende pornografi ser ud, er svært at sige, men en ting er sikkert: Vi kan ikke længere undertrykke kvinders seksualitet og seksuelle behov på bekostning af en såkaldt feministisk anti-pornografisk frigørelse.

Malise Rosbech, cand.mag i filosofi og moderne kritisk teori fra CRMP Kingston.

Skriver også for Modkraft, F-Frekvensen og div. engelske online medier.

Ansat i Save the Children, UK.