Hvad jeg lærte af at være gademusiker i Málaga i en uge

I januar 2017 taler jeg med en god kammerat, som af og til har nogle lidt skøre idéer. Han foreslog, om det ikke kunne være sjovt, hvis vi tog ud og rejste.

Uden betalt hotel, uden vores kreditkort, med meget begrænsede penge og så med vores guitar på ryggen, så vi skulle tjene til kost og logi.

Vi er til en fredagsbar, så da han siger det, svarer jeg “Jo, det skal vi da helt sikkert”.

Men han kan godt mærke, at jeg ikke er helt seriøst i svaret, så han siger: “Jamen, jeg mener det sku — kunne det ikke være grineren?”

Jeg tænker over det i nogle sekunder, og siger så: “OK — lad os gøre det”.

Mandagen efter køber vi to flybilletter til Málaga og beslutter os i grove træk for formatet:

• Vi har kun håndbagage og guitar med
• Vi har kun 100 euro med hver
• Vi må ikke medbringe kreditkort
• Vi må ikke tjekke ting på forhånd (eks. hotelpriser og lign.)

Turen var sjov, nervepirrende og ikke mindst meget lærerig. I denne artikel vil jeg prøve at beskrive nogle af de ting, turen har lært mig.

Nogle beslutninger skal tages hurtigt

Havde jeg gået og “tygget” på beslutningen i flere uger, så havde min nervøsitet nok forhindret mig i at tage afsted. Jeg gik stadig og opbyggede en nervøsitet, men fordi vi havde købt flybilletterne (3 dage efter vi talte om det), var der ingen vej tilbage.

Sæt pris på Danmark

Det er lidt en kliché, men vi har det sku ret fantastisk her. Jeg har i hvert fald fået sat min dagligdag i skarp kontrast og er blevet bedre til at sætte pris på de ting, jeg ofte glemte at sætte pris på førhen.

Gode oplevelser behøves ikke være dyre

Selvom det også var lidt et “projekt” for os, så var det også en ferie, som vi gerne ville nyde. Typisk har mine ferier være fyldt med ting, der koster penge (gå ud og spise, tage på ture, gå i byen, etc.)— men når man ikke har nogle penge, så må man finde på alternativer.

Vi fik eksempelvis mange gode snakke, drukket billigere dåsebajere på byens hyggeliste bænk, spillet kort og snakket med søde fremmede mennesker.

Man kan ikke forberede sig på alt

Jeg troede, at jeg havde forberedt mig rigtig godt hjemmefra ift. at skulle spille guitar på gaden. Her er nogle eksempler på, hvordan min forberedelse slog fejl:

• Jeg havde øvet mange sange med fingerspil (hvor man “plukker strengene”), hvilket slet ikke kunne høres, når man stod på åben gade.
• Jeg havde slet ikke fået trænet mine fingerspidser nok, så jeg stod med vabler på fingrene på min venstre hånd, allerede på dag to.
• Jeg havde medbragt en masse ekstraudstyr, som aldrig blev brugt (ekstra strenge, ekstra capo, ekstra rem, værktøj etc.)
• Jeg havde købt, opladt og medbragt flere power-banks, så min telefon ikke gik død. Samtlige hostels havde dog masser af stikkontakter.

Talent er mange ting

Da vi skulle tjene penge ved at spille på gaden, troede jeg, at succesen ville afhænge af min evne som musiker — altså hvor god jeg var til at spille guitar og synge. Det viste sig dog langt fra at være det eneste, som gjorde udfaldet. Det var lige så vigtigt (hvis ikke vigtigere), hvordan jeg “performede” i form af at bevæge mig lidt med guitaren, smile til folk, improvisere små sangbidder baseret på de forbipasserende og lign.