RØV RENDT

Røv Rendt er den første i en serie af små historier fra det virkelige liv under overskriften: Kort sagt til døden os skiller. Illustrationerne er af Karen Brandt.

Musikken spiller. Pulsen er høj. Hele rummet emmer, bassen dunker så han kan mærke det i både ben, underliv og mave, han sidder lidt for sig selv i yderkanten af dansegulvet, men med godt udsyn. Hun danser for sig selv. Svinger med sit lange sorte hår — Er det farvet, tænker han. Kjolen sidder godt, stram de rigtige steder, orange. Han elsker kvinder i orange. Hun slår sig virkelig løs, der midt på dansegulvet. Hendes smil er stort og de hvide tænder lyser i rummets halvmørke. Han kan slet ikke få øjnene fra hende, nu sætter hun sig forpustet ved siden af sin veninde.

• Ok, tænker han, to singler på rov. Selv er han gift og dog på rov. Veninden har slet ikke hendes udstråling. Han ser, hvordan den orange ler og kaster håret tilbage. Hun sveder, og han tænder endnu mere, da han ser, hun også har hår under armene. En ægte kvinde fuld af saft og kraft. Der er ikke nogen dikkedarer der. Han forestiller sig allerede, hvordan han vil tage fat i hende, holde hende om hofterne, klaske hende i røven. Hun har en fantastisk røv.

Pludselig ser han en mand, der med målrettede skridt nærmer sig hans bytte. Inden han overhovedet når at rejse sig, er den anden nået hen til hende. Hun smiler imødekommende og lader sig føre ud på gulvet igen. Hendes lokkedans fik åbenbart andre hanner end ham til at reagere. Han tænker lidt på, om han skal gå efter veninden, men der er slet ikke den vildskab i hende. Han elsker at bide i sine kvinder, bide, sutte, slikke, bore sig ind i dem. Han vil have hende her. Den orange drøm.

Den anden mand forsøger at snakke. Enhver kan se, at hun overhovedet ikke kan høre, hvad han siger, men bare smiler.

• Idiot, tænker han, man skal ikke snakke med sådan en. Men det er godt nok, at ham den anden tror, at det er det, hun vil have. Snak — bevar mig vel.

Han kan se, hvordan hun venligt er begyndt at afvise snakkedyret. Kan ikke lade være med at grine lidt for sig selv. Det er, som om hun allerede er hans. Hun må kunne mærke mit begær på lang afstand, tænker han og spreder benene under bordet og nyder sin skjulte rejsning.

Dansen er ved at ebbe ud. Det er tydeligt, at den anden mand ikke plejer at danse. Han aner ikke, hvad han skal stille op med arme og ben, de hænger aldrig sammen med rytmen og følger aldrig hendes vuggende hofter. Alligevel lægger han en hånd om hendes skulder og følger hende hen på plads. — Ved Gud om ikke han sætter sig. Den lille lort. Han er ikke mere end et halvt hoved højere end hende, og hun er bare en lille nips. Hvad tror den mandsling om sig selv. Komme her og møve sig ind. Man kan se, hvor sur veninden bliver. Hun vil næsten ikke rykke sig, så han kan være der. Det kan man Fandme godt forstå, sådan en indbrudstyv. Kan to piger ikke få lov at være i fred. Han begynder at forstå, hvor irriterende nogle mænd kan være. Nu rækker gnomen hånden op, bestiller champagne til hele bordet. Hvem tror han, han er. Han vil købe hende, drikke hende fuld, bære hende hjem og voldtage hende, mens hun er bevidstløs — det svin.

Han knytter hænderne. Kan næsten ikke sidde stille.

Efterhånden er salen fyldt med dansende og svedende mennesker. En hel flok unge mennesker kommer ind af døren. Et sus af kold luft og frisk vind strømmer igennem lokalet. Vinteren er kommet. Der er et inde og et ude. Her dunker musikken. Ude er det noget helt andet. De unge står og fylder midt på gulvet, de har stadig overtøj på, så man ikke kan se, om der er nogen af pigerne, der er noget værd. De spærrer også for hans udsyn.

• Så sæt jer dog ned, råber han. Det, er der ingen, der hører. Musikken overdøver alt. De unge kikker sig omkring. Ler mod hinanden. En af pigerne bryder helt sammen i latter. Som på tælling vender de sig mod døren og går. Atter kommer vinden som et pust gennem lokalet.

Han går op i baren. Sætter sig, så den orange ikke kan se hans mave. Nu er han tættere på. Han bestiller en stor øl, og kikker skråt hen på hende. Hun sidder med begge ben oppe under sig. Ligner lidt en havfrue. Hun er så lille, så hun ikke nå jorden, tænker han og smiler. Hun drikker det sidste af champagnen, og han kan se en sveddråbe løbe ned af halsen på hende, ned mellem brysterne. Hun har ikke bh på. Brysterne gynger blødt, hver gang hun bevæger sig, hendes brystvorter er stive, hun er garanteret konstant liderlig. Ikke som konen derhjemme, tænker han kort. Han mærker, hvordan han igen bliver hård. Nu er han nødt til at blive siddende. Hun rejser sig, går hen mod ham.

• Jeg vidste det, hun kommer helt af sig selv.

Hun går hen til bardisken, står ved siden af ham med ryggen til. Venter på tjeneren. Han mærker hendes duft. Den er varm, og en let krydret parfume omgiver hende. Igen ser han for sig, hvordan han vælter hende omkuld, ruller hende rundt, trækker kjolen over hendes hoved, brysterne, der peger mod ham med de stive brystvorter. Han rækker hånden ud mod hende. Er lige ved at tage ordentlig fat, da hun læner sig over disken og råber til bartenderen.

• Kan jeg få tre store øl.

Tre øl, er det nu hende, der giver? Han ser ned på den lille oppustede lort og veninden. De er begyndt at snakke. Griner sammen.

Hun tager de tre ølkrus i hænderne, som om hun aldrig havde bestilt andet end at bære øl. Da hun går forbi ham, kan han ikke lade være med lige at læne sig frem, så hendes røv strejfer hans knæ.

• Undskyld, siger hun og smiler sit store smil.

Hun er dejlig, når hun danser og dejlig, når hun står der med et vrid i kroppen, der får røven, hofterne, brysterne, smilet til at gå i et. Han er lige ved at falde ned fra barstolen.

• Ingen årsag, siger han og tager forvirret en slurk af sin øl.

Hvorfor fanden kunne han ikke finde på noget at sige: — Ingen årsag — hold kæft, hvor dum kan man være! Han ser hende sætte sig tæt på den lille gnom. Hun lægger ligesom tilfældigt en hånd på hans knæ.

• Sådan en billig tøs, tænker han, og vender sig væk. Det er sgu da klart, sådan som hun danser rundt og svinger med patterne. Godt man ikke fik noget i klemme der. Næh, må man så få sin egen kone. I stedet for sådan en strigle, der fører sig frem og er til fals for den første den bedste mand.

• Kan jeg få en øl mere, råber han mod bartenderen.

• Hvad havde du egentlig gang i? tænker han og mærker et kort sekund sin kones blik.

Han drikker en stor slurk og vender sig igen mod den orange og hendes to kumpaner .

Bordet de sad ved er tomt. Der står bare tre tomme ølkrus. Fortvivlet ser han rundt.

Mærker vinden og vinteren, da døren går op, og en lille mand med to kvinder forlader restauranten arm i arm.