Melankoli, skyld og vrede!

Jeg betegner gladeligt mig selv om en positiv optimist. For det meste hopper jeg glad ud af sengen om morgen og så går jeg ellers smilende ud i verden. Men det er andre følelser end glad. Her er lidt om nogle af mine favoritter og hvad de giver mig:

Melankoli

En lidt old-school følelse, som dækker over sorgen og tabet. Jeg har mistet i mit liv — mennesker og relationer. Nogle gange sniger det sig ind på mig og så savner jeg afgrundsdybt. Så smider jeg noget Mark Lanegan på:

I look at the sky I see a nightbird as it flies Over the old bent cherry trees Shivering in a row Down here the winter will cut you quick These tears are liquor and I’ve drunk myself sick

And the dead of winter will cut you quick These tears are liquor and I’ve drunk myself sick

[embed]

Så tænker jeg på de venskaber og forhold der ikke holdt. På ægteskabet der ikke holdt. På min døde far. På mennesker jeg savner. De får alle en tid og en plads i mit hjerte. Jeg tænker på om de nu har det godt. Nogle gange tænker jeg på om jeg kunne have gjort det bedre. Om der skjuler sig noget skyld, jeg ikke har fået behandlet.

Skyld

En af de helt store forbudte følelser i vores samfund. “Jeg fortryder intet” og “Bare du følger dit hjerte” er almindelige ting at sige i forbindelse med skyldfølelser. Jeg tror det er vigtigt at gribe skylden om roden og kigge rigtig godt efter. Den er tit en direkte vej til vores indre. Det er en lille sorte blomst, der skyder frem i den hvide væg hvor vi har skrevet vores godhed. Der hvor vi fortæller os selv at vi gjorde det rigtige, men inderst inde godt ved at vi var egoistiske og dovne. At vi tog den nemme vej. Hvis du nægter at lytte, går du glip af en mulighed for at gøre det bedre næste gang. Kun hvis vi anerkender vores fejl, kan vi tilgive os selv.

Vrede

Jeg kan bliver edderspændt rasende. Og jeg elsker det. Jeg tænker gladeligt de værste skældsord om mennesker om ikke lever op til deres potentiale og dobbelt op på dem som vælger, helt bevist at være idioter (det sidste er tit forbehold til politikkere).

Jeg bliver pisse sur — og ked af det — når folk sårer mig. Jeg bander og svovler og råber af himlen. Jeg tager det ind og lader det være en del af mit kompas. Her er noget jeg ikke kan lide. Jeg tager det seriøst.

Den gamle traver med at man skal lære at acceptere det man ikke kan ændre, har sin berettigelse, men nogle gang er det vreden, der gør det muligt at ændre noget. Bliv bedre til at sortere idioter fra — find dig i mindre idioti fra verden og folk omkring dig. Mærk vreden og stil krav. Også til dig selv.

Lad vreden være drivkraften. Der er så meget energi i den. Bare husk at stoppe før du omfavner den mørke side.

Alle de andre

De fleste følelser har en plads og en berettigelse — det er først når vi lader dem styre os, at de bliver et problem. Inkl glæde. Tag alle dine følelser seriøst og brug dem. Kend dem og forstår dem godt nok til at vide, hvor de viser dig sider af dig selv, du ikke kan rationalisere dig til. Sider der også skal tages seriøst.