← Back to list

De nye medier og deres relationer

Jeg sad lige og tænkte — hvem ejer egentlig de nye medier og hvilken indflydelse har de — ejerne — egentlig. Vi har jo alle en ide om hvor…

Thomas Christensen · 2016-01-27 22:02 · 4 claps · 1.7 min read
#danskere #aviser #medier
Open on Medium ↗

De nye medier og deres relationer

Jeg sad lige og tænkte — hvem ejer egentlig de nye medier og hvilken indflydelse har de — ejerne — egentlig. Vi har jo alle en ide om hvor JP, Tanten, Weekendavisen, Politiken og Informationen er hjemme på en Blå/Rød skala og hvem der ejer dem. Eller vi burde have det..

Så her er hvad jeg lige kunne finde. Alfabetisk og med huller — input er velkommen.

Altinget.dk

Fra Om Altinget siden:

Netavisen Altinget er et uvildigt politisk nichemedium med en af de største redaktioner på Christiansborg i ryggen.

Rasmus Nielsen, som er ansvarshavende redaktør og ejer, har tidligere arbejdet på TV2, Berlingske og JP, iflg Wikipedia.

Er så, vidt jeg kan læse af hjemmesiden, finansieret af annoncer og betalende abonnenter.

Avisen.dk

Er i følge dem selv “..uafhængig af økonomiske og politiske interesser, men er baseret på et centrum-venstre værdigrundlag”. Avisen.dk er ejet af A-Pressen, som er ejet af den danske fagbevægelse. Hvis man synes at fagbevægelsen har politiske interesser, så er det med den politiske uafhængighed måske en sandhed med modifikationer.

DenFri

DenFri.dk er “..et frivilligt og nonprofit projekt, hvor det er muligt at eksperimentere med tekster og idéer”. De fire redaktører (Michael Jeppesen, Rasmus Rosenberg, Karoline Wolsing Wullum og Jonas Neivelt) synes ikke at have en bestemt politisk retning, og gæsteskribenterne er “all over the place” — måske med en svag hældning mod venstre (min helt uvidenskabelige vurdering).

Den korte avis

Er ejet i fælleskab af Karen Jespersen og Ralf Pittelkow og financieres i flg siden (vist) hovedsageligt af annoncer. Karen og Ralf har i fællesskab skrevet to bøger der er stærkt Islam kritiske og er kendt for deres modstand mod det de kalder et multikulturelt samfund.

Føljeton

Beskriver sig som “ .. er dybdegående journalistik og et frisk overblik over den uregerlige klode, vi bor på — Hjemmesiden fortæller at redaktionen pt består af:

“Lars Trier Mogensen var redaktør på Politiken, Nikolai Thyssen var redaktionschef på Information, Oliver Stilling var på Politiken, Lasse Lavrsen kommer fra Jyllands-Posten — og Johannes Wehner, udvikler af alt digitalt.”

Pengene kommer først og fremmest fra Kulturstyrelsens Innovationspulje (4mil) og fra private investorer (3mil) som jeg ikke har kunne finde yderligere oplysninger om.

Zetland

Zetland.dk er “… stiftet i marts 2012, uafhængigt af partipolitiske, økonomiske og organisatoriske interesser.”.

Zetland blev i november bevilget 4 millioner kr i mediestøtte til de næste to år — herudover findes der en række private investorer hvor Ditlev Bredahl er hovedsponsor. Da jeg spurgte ham om han havde politisk forhold der burde nævnes, svarede han “ jeg er ikke politisk aktiv, men har arbejdet for Lone Dybkjær i 3–4 år (i 1996-), og har støttet Alternativet økonomisk.”

to-do: dagens.dk, reason.dk og diverse lokalaviser der klarer sig godt nationalt.


메타데이터
post_id
4eca04e511ef
slug
de-nye-medier-og-deres-relationer-4eca04e511ef
url
https://medium.com/@TwomasC/de-nye-medier-og-deres-relationer-4eca04e511ef
canonical_url
https://medium.com/@TwomasC/de-nye-medier-og-deres-relationer-4eca04e511ef
author_url
https://medium.com/@TwomasC
status
ok
fetched_at
2026-07-30 19:22:23